Kære alle
Sommersæsonen 2026 er ved at være slut.
Der har været masser af aktivitet på vandet, og det glæder bestyrelsen at se så mange medlemmer bruge klubben. Samtidig er vi meget taknemmelige for de mange ildsjæle, som med deres engagement og indsats er med til at skabe et levende klubfællesskab.
Vi markerer afslutningen på en aktiv sommersæson og byder samtidig en forhåbentlig lige så aktiv vintersæson velkommen med fællesspisning efter standerstrygningen.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med, og vi glæder os til at se jer alle!
Sidste tilmelding d. 21.10.2026 kl. 23.
Vi efterlyser nogle bageglade roer til at producere lidt sødt til desserten og et par hjælpere til at dække bord m.m. Kontakt Mette R. eller skriv en besked her.
Mange rohilsener
Bestyrelsen