Efter planen ankom vi torsdag formiddag (28. august) til Fåborg Roklub. Frokost i klubben med wide screen-udsigt over øhavet. Vi var jo kommet for at ro, så lige efter frokost blev bådene sat og hurtig af sted efter planen: Ud om Knolden med en plan om at stikke over til Lyø, langs Lyø og så tilbage til Fyn-siden. Men efter tilpas mange sjask til etterne, blev det besluttet, at vende om, også på grund af tiltagende kraftig vind fra NV.
Ved tilbagekomsten til klubben gik nogle i havbad og derefter aftensmad og fælles hygge i roklubben
Altid godt at ro på havet med skønne udsigter til øerne og det smaragdgrønne skiftende til mørkeblåt hav-vand. Dagens tur blev på 20 km.
Om fredagen vågnede vi op til en kraftig vind fra NV på 9-11 m/sec., med 15 m/sec i vindstødene.
Ikke ro vejr!
Flere alternativer ”aktiviteter” blev luftet. Valget faldt på en tur til Bjørnø med den lille færge.
Da vi ankom til øen, mødte vi Helge Nordholt, husværten til 'Det gamle Posthus'. Helge fortalte, at han havde været i Siriuspatruljen på Østgrønland og siden mangeårig redningspilot med virke i hele verden. Vi blev inviteret indenfor i 'Den gamle Stue', der havde stået uændret i over 100 år, med fresker, malet af den gamle postmester selv, gulve af teglsten, møbler og petroleumslamper. Den nuværende ejers bidrag var meget passende isbjørnekløer og do. skind plus moskusokseskind fra Sirius tiden (hundefoder). Helge havde en kone, der dog havde en helt anden interesse. Hun havde nemlig en butik med damelingeri inde i Fåborg. Nabohuset var oprindelig den gamle skole og har huset Gasolin. Huset ejedes af Franz Beckerlees kone.
Helge i haven
Derefter gik vi næsten rundt om hele øen i den skønne natur og sluttede af med at spise burgere med lækkert kød fra øens eget kødkvæg.
Rundt Bjørnø_Vestsiden
Havnen på Bjørnø
Det blev en meget uventet og overraskende dag på Bjørnø. En dejlig ø-oplevelse på en dag uden roning.
Dagens tur i robåd blev på 0 km.
Om lørdagen var vinden drejet i nord, så vi kunne få lidt læ. Friske tog vi af sted på en heldags-rotur. Bådene blev pakket med vores frokost og skøn styrmandsslik. Det var blæsende fra NV og N, så turen gik fra Fåborg Roklub i en svag bue over bugten langs den vestlige kyst forbi Heidrun og Lars's sommerhus - videre over sejlrenden og syd om Bjørnø. Ved fyret krydsede vi over til Avernakø og fulgte nordkysten hele vejen til en lille hyggelig havn, 'Kappelodde Havn' for et kort hvil. Derfra gik turen forbi Nakkeodde med kurs mod den ubeboede ø, Svelmø, videre langs kysten mod Bremerhage til havnen Fjelleboen, hvor vi lagde til, hyggede og spiste vores medbragte frokost, fornemt anrettet på en medbragt rødternet dug.
Klar til afgang fra roklubben
Derefter, mætte og friske igen, satte vi kursen hjemad langs de smukke kyster mod Fåborg. Vi var på skarpt udkik efter kompasafmærkningerne ved 'Muslingerevet', Grydeløbet. Da vi kom nærmere, så vi to stolper stå i det lave vand. Det viste sig dog, til forveksling, at være to fiskere. Vi kunne heldigvis ro igennem det lave vand. Fåborg viste sig igen lige så flot langs den østlige side.
På vej mod Fjellebroen
Nogle var friske og tog et havbad efter turen. Derefter aftensmad og hygge. Dagens tur blev på 37km.
Om søndagen var vinden igen gået over i NV med en styrke på 7m/sec.
Vi tog tørnen i modvind op i bugten nordvest for Fåborg, langs kysten til Knolden, hvor vi roede et stykke tilbage igen for at kunne krydse sejlrenden for at ro nord om Bjørnø til Lange Tom. Tilbage ad samme rute retur til klubben.
Omskiftelig sol, skydække og vindretninger alt efter hvordan vi roede, men en god tur, hvor der blev hevet godt i årerne. Vi havde problemer med tillægning ved klubbens bådebro den sidste dag, på grund af stærk vind. Men i selskab med erfarne roere lykkedes det at få bådene sikker på land
Til slut rengøring af de lånte både, frokost og oprydning i klubben og derefter afgang hjemad.
Dagens tur blev på 23 km.
Aftenstemning Ved Roklubben
Vi vil på alle rodeltagernes vegne sige stor tak til Lisbeth og Thomas for gode velplanlagte dage samt til Heidrun og Lars for aftenhygge med (afvekslende) hyggelige valg af restauranter og ikke mindst takke hinanden for godt humør og hjælpsomhed.
Kirstine & Annette.