Furesø kommune har udsendt nyhedsblad med følgende tekst:
Furesøbadnyt
November 2025
Renovering af offentlige toiletter
Fra på mandag d. 10/11 frem til senest d. 24/11 vil de offentlige toiletter være lukket
grundet renovering af gulvet. Riste skal sænkes til gulvniveau og PU gulvet skal lægges på
ny. Derfor vil vinterbaderne og løbeklubben primært benytte kælderomklædningen i den
periode.
Vi har opsat regelsæt for brug af omklædningen og hvis vi hjælper hinanden med at følge
dem samt holde faciliteterne pæne efter brug skal det nok gå. Rengøring fra de offentlige
toiletter bliver rykket til kælderen, så der er dobbelt op på rengøring i den kommende
periode.
Saunaskærme i kælderen
Der er nu opsat saunaskærme i både herre- og damesaunaen for at mindske risikoen for, at
nogen brænder sig på ovnene.
Omklædning i kælderen og ved stranden
• Der er opsat ekstra spejle på toiletterne i kælderen.
• Ved strandbadene er der kommet flere knager, så gulvet forhåbentlig bliver mindre vådt
midt i rummet.
• I herreomklædningen på sejlersiden er der nu knager i bruseområdet, så våddragter og
tørdragter kan hænges op.
• Der er opsat generelle regler for brug af kælderomklædningen, nu hvor badeklubbens
medlemmer har fået adgang.
Det skal sikre pæne og ordentlige faciliteter for alle.
Der har været udfordringer med rengøringen af omklædningsfaciliteterne, men det er nu
rettet op i samarbejde med KN Rengøring. Oplever du stadig problemer, så sig endelig til.
Husk: Det er tilladt – og meget værdsat – at tørre blandingsbatterier af efter brug, bruge
toiletbøsten og pudse spejlet, hvis du har svinet det til. Det hjælper med at holde
faciliteterne pæne for alle.
Stranden
Der har været ønske om bedre belysning på strandsiden, især i området mellem saunaerne
og strandomklædningen.
Hilsen
Søren Lundgaard