Masser aktivitet i Roklubben Furesø den sidste dag i august

31. august 2025 21:53 , af Ole Kongsbak

For første gang havde alle søsportsklubberne ved Furesøbad tilrettelagt et fælles arrangement 'Store Lege Dag' hvor interesserede kunne lære lidt om roning og prøve sig frem. Særligt Søren og Tom tog sig tålmodigt af gæster, som fik en lille forsmag på roning. Erik havde, for ganske få midler, fået adgang til en gasgrill der nemt kan aktiveres hvis lejligheden byder sig. Der blev grillet til den helt store guld medalje så søndagsroerne kunne fylde maverne, da dagens tur var overstået. Sluttelig fik klubben venskabsbesøg af 21 roere fra Hellerup Roklub, der ville nyde sensommeren med en tur rundt på Furesøen. Tak til alle der gav en hånd med på denne flotte sommerdag. 

Vedhæftede filer