Oplevelsestur Isefjorden

25. juni 2025 12:10 , af Kirstine Kejser Jenbo

I søndags gik Oplevelses roturen til den sydlige del af Isefjorden
Det var en rigtig dejlig og smuk tur med solskin til kinderne og en del blæst (faktisk modvind), til roarmene.
Vi mødtes i et lille hyggeligt sommerhus/bådhus ved Hammer Bakke, hvorfra vores lånte både skulle rulles et stykke ad en smal grusvej ned til strandkanten.

 

Turen startet med en lille runde op og ned langs Orø´s østside, hvor vi skulle passere kabelfærgen til Orø, før vi krydset over til vestside af fjorden. Som sagt blæste det en del og efterhånden var vi blevet ret sultne. Efter at vi havde ledt efter en åbning i sivene, som står helt ned i vandkanten, fandt vi i en lille lækrog og holdt en velfortjent frokost.


Vi fortsatte derefter friskt turen til Munkholmbroen, som ligger sydøst for Holbæk. Her slog vi en lille sløjfe ind i Tempelkrogen, for derefter at ro hjemad på modsatte side af fjorden. Denne gang heldigvis med vinden i ryggen …. det meste af tiden.
 

Det var dejligt at slutte turen af med kaffe/te, wienerbrød og hyggesnak.

Stort tak til Thomas og Rune for en super tur.

//Kirstine