Roklubbens Master roere til World Rowing Masters Regatta - på robanen fra OL i Barcelona.
3600 roere fra 745 roklubber deltog i World Rowing Masters regatta 10-14. september i Banyoles nord for Barcelona. RFs roere havde 10 båder med i transporten og 8 roere stillede op i bådtyper fra 1x single, til 4x dobbelt firer. Der startede et nyt heat hvert 3. minut.
Banyoles er den olympiske robane fra OL i Barcelona i 1992. Roarenaen ligger smugt ved foden af Pyrineerne og med fantastisk god lokal catalansk mad og vin. Der var fokus på bæredygtighed, i det alle båder og årer blev decinficeret inden de kom på vandet. Roklubbens overnatningssted lå ude på landet med oliventræer og god plads til hygge, madlavning og med pjasking i udendørs pool efter måltidet. Både Lyngby, Fredensborg og Danske Studenters Roklubbers roere fandt vores sted så godt, at de valgte at overnatte samme sted.
Sådan gik det med roerne fra RF
Det var et meget højt niveau for roerne i Master klasserne og med særdeles stærke tider. Der blev 8 guldmedaljer til RF, i 1x (single) med Mette og Inger, 2x (double) med Mette og Inger, 2x (mixed double) med Mette og Ole, og 4x (dobbeltfirer) med Mette og Inger og to hollandske roere. Desuden en række 2. og 3. pladser med Andreas, Bo, Ole, Michael, Jane og Helle, flere i nye danske klubkombinationer med Danske Studenters Roklub, Bagsværd, Middelfart og Kolding Roklubber.