Sidste Søndag morgen kl, 9.00 stod 13 Furesø roere i morgen solen og kiggede ud over Øresund fra Rungsted Roklub’s bådpladsen. Vinden fra sydøst med et varsel om at den skulle stige lidt i løbet af dagen. En god vind for dagesn tur sydpå til Skovshoved havn og retur.
Bådene var kørt frem af Rundsted’s rochef, de 3 bådhold blev sat og bådene udskrevet og sat i vandet. Derefter var kursen sat sydpå i de friske bølger som ikke kunne tage modet fra flokken af roere fra Furesø. Alle viste at der skulle trækkes igennem på de 15 km ned til Skovshoved, hvor alle viste at en vefortjent frokost og efterfølgende is ventede.
Efter næsten 3 timers roning var vi endelig fremme ved Skovshoved Havn og Roklub stadig i godt humør, morgenroerne fra Skovshoved stod klar med kaffe og solskin til os.
Efter frokost, kaffe og is var alle klar til at til ro hjem, Dette blev gjort på den halve tid.
I Rungsted ventede der kage og kaffe/the i solen efter at bådene var rengjort og kørt ind i bådhallen.
Tak til alle for en dejlig tur.
Næste måneskinstur er d. 28 August – Den traditionsrige tur til Frederiksdal, håber at vi undgår regn i år 😊
Næste oplevelsestur er d. 6 September til Skælskær Roklub, hvor vi skal se hvordan vandet er på Storebælt
Begge ture er åbne for tilmeldlinger på MemberLink
