Tovholder søges til vintersvømning - første gang d. 31.10.2026

10. oktober 2026 14:11 , af Lisbeth Egede Munch

Kære alle roere

 

Efteråret er godt i gang, og snart starter vintersæsonen.

Vi har derfor brug for en tovholder til vores svømning. Som sædvanligt har vi bane 1 hver lørdag i perioden 31. oktober 2026 til 20. marts 2027.

Tovholderens opgave er at sikre, at der hver lørdag er en ansvarlig person til stede på land. Denne person skal kunne tilkalde hjælp, hvis der opstår behov for det, og være ansvarlig for de svømmere, der deltager på dagen.

Kommunens regler kræver, at der altid er en person på land, som har ansvaret for svømmerne under aktiviteten.

Derudover har tovholderen mulighed for at aflyse svømningen, hvis der er for få tilmeldte.

Når vi har fundet en tovholder, bliver der opsat en tilmeldingsliste for sæsonens svømning.

Har du lyst til at påtage dig opgaven, eller vil du høre mere, så kontakt rochef Ole Præst enten på dette opslag eller på mail.

På forhånd tak for hjælpen.

Mange rohilsener

Bestyrelsen