Vind i håret og vand under årerne.

19. maj 2025 22:11 , af Mette Rosenquist

Årets anden oplevelses tur gik fra Frederiksværk Roklub til Hundested Roklub og
retur i fin stil og med vinden som både med- og modspiller. 16 roere havde meldt
sig til turen.

Vejrudsigten sagde delvis sol og en del vind fra nord, så ruten blev valgt med mest
muligt læ fra kysten. Undervejs blev vi mindet om at vind styrker karakteren
(og benene). 

Udsigt fra Frederiksværk Roklub

Kystlinjen bød på smukke udsigter, bølger med attitude og saltvand i båden. 

De forreste både var så heldige at se en havørn i aktion. (Desværre har vi ingen
billeder af den smukke fugl)

Den medbragte og velfortjente frokost blev nydt ved Hundested Roklub med
udsigt mod til Isefjorden.

Hundested Roklub

Tilbage ved Frederiksværk Roklub blev turen afsluttet traditionen tro med kage
og kaffe/te.

En skøn dag på vandet med masser af sol, grin, god ro-stil og høj bølgeføring.                                                                                                                                                                            

Så er der kaffe og kage

Tusinde tak til arrangørerne for at give os mulighed for sjove oplevelser uden
for dagligt rofarvand.

Årets tredje oplevelsestur til den indre del af Isefjorden, er søndag 22. juni
(se hjemmeside). Tilmelding åbner d. 22.maj (kl. 09:00).

Mette (1089)